Skrevet af Børge d. 31. dec. 2012

Hej alle
 
Vi må konstatere at træerne ikke vokser ind i himlen, Pif fik en god start som 2 indvendig, senere 3 indvendig, kommer lidt i klemme da hesten som Pif hat ryg på går træt, men pladsen kommer med 400 tilbage, det ser ud til at Pif kan få en præmie, men de sidste 200 meter er der ikke mere på tanken, kommer hjem i tiden15.1, umiddelbart lidt skuffende.
 
Pif var frisk efter løbet, lav puls, god energi, så enten tog hun røven på kusken, eller er hun ved at tage pause selv, men det vurderer vi på, men gav sig ikke som hun plejer.
 
Turen gik rigtig godt, Anders og Maria var hjemme kl. 2.30.
 
Vi tager en snak i bestyrelsen om d. 19. så hører i fra os.
 
Kan i alle have et godt nytår.
 
Hilsen Børge



---------------------------------------------------------

D. 25. dec. 2012.

Hermed programmet til på lørdag på Solvalla, det bliver godt nok spændende.
Klik her.

Pif har fået spor 2 over 2000 meter, denne gang er det Torbjørn Jansson der kører, en god kusk. det er løb 11.
 
Det er finalen i bronzedivisionen så der er 220.000 s.kr til vinderen.

Lunden har også skrevet om den kommende start:

En af de helt store positive Lunden-overraskelser i 2012 er Anders F Jensen-trænede Pif, og hun afslutter sæsonen 29. december i Solvallas V75 Finaler. Med Torbjörn Jansson i sulkyer starter hun fra startspor to over 2140 meter autostart med 220.000 svkr. til vinderen i Bronzedivisionen. Modstanden er selvfølgelig stenhård, men på en god dag kan hun godt tage en fin præmie.

Den 5-årige hoppe, som er en anpartshest, har totalt vundet 10 af 34 starter og 550.000 kr., og alene i år er det blevet til fem sejre i 19 starter og 417.000 kr.

I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår.

Peter



-----------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 18. dec. 2012

Hej alle
 
Så er årsrevyen på gaden, der bliver kåret heste i forskellige aldre og køn, blandt andet for 5 årige og ældre heste.
 
Pif er valgt som nummer 2, HURRA, vinderen er Premance Simoni, men Pif blev valgt før Mathilde Trøjborg, Nanny Fine, Nobodybeatsthebeat.
 
Godt gået af Team Fachmann.
 
Pif bliver tjekket Onsdag af dyrlæge, for at se om der er nogen skavanker.
 
Når vi ved hvad dyrlægen siger, tager vi stilling til hvad der skal ske i Januar, men en lille mulighed, og jeg skriver lille mulighed, er d. 24 i Frankrig, et løb under 75.000 Euro, Pif har tjent 74.000 Euro, løbet er for 6 årige hopper.
Men først dyrlæge.



Sådan bestiller du Årsrevyen 2012
Indbetal 185 kroner (150 kroner + 35 kroner til forsendelse) på denne konto: Regtreringsnummer 2191, kontonummer 89 73 94 49 92

Mærke: Årsrevyen

Oplysninger ved køb fra udlandet:

Husk at angive navn og adresse på modtageren.

Så snart beløbet er registreret, bliver Årsreveyen fremsendt via almindelig post (dog tidligst i løbet af uge 50).

Årsrevyen kan også købes på din lokale væddeløbsbane (fra uge 50).

Du kan læse mere om årsrevyen ved at
klikke her.

Børge



---------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 16. dec. 2012

Hej alle

 
Undskyld forsinkelsen af referat fra i fredags, har været på weekendtur.
 
Pif fik en god start som 4 par udvendig, sad der indtil 500 før mål, den som sidder i 3 par udvendig, angriber, Pif går med i ryg på denne, og vil vente med angreb til lige bane, men af uforklarlige grunde får hun galop på, så var det løb overstået.
 
Kusken fortæller efter løbet, at han ikke havde nogen forklaring på galoppen, men at de havde vundet nemt uden, så det er bare at se fremad.
 
Det var Bjarne og Anders der var afsted, det var en af de længere ture, Bjarne var i seng kl. 3.30.
 
Fremtidsplaner tager vi stilling til i løbet af ugen.

Anders kommentar til løbet
klik her.
 
Børge
 



--------------------------------------------------------

Programmet til Kalmar kan hentes ved at
klikke her-

Skrevet af Børge d. 10. dec. 2012

Hej Alle
 
Det blev på Kalmer travbane, næste start er, 7 løb med nummer 9, det er denne gang Sebastian m. Nilsson der kører, Peter Ingves kunne ikke.
 
Det er jockey løb med 50.000 til vinderen, 2140 meter.

Et spændende løb med heste der på papiret skulle være nemmere end de 2 sidste gange, men sporet er ikke det bedste.
 
Men uanset hvad håber vi på en god oplevelse for både hest og kusk.
 
Hvis der er nogen der gerne vil med, så kontakt mig, så kan vi sikkert finde plads.
 
Med hensyn til den nye hest, så prøver vi at få det planlagt, så vi d. 19 Januar, kan nå alle 4 ting samme dag, se Unbelievable, Pif, generalforsamling og Julefrokost.
 
Mere derom senere.
 
Børge


---------------------------------------------------------------

Hej.

Så er der lavet et par nye faner med Unbelievable. Se i menuen til venstre.

Der er også skrevet lidt på Lundens hjemmeside klik her.

SmilerNy hest til staldenSmiler


Skrevet af Børge d. 27. november 2012.

Idag har Lea betalt for vores nye hest som blev hoppen Unbelievable, hun er født d. 21 marts 2011. og er mørkebrun
 
Unbelievable er efter Sand Vic, en ny amerikansk hingst, som har løbet bedre end 1.10 ca 20 gange, Sand Vic koster ved bedækning 35.000 s.kr
 
Unbelievable mor er Testebo Lady som selv har tjent ca 300.000 ,- s.kr i sin karriere, Testebo Lady har 5 afkom, hvor den ene som hedder
Bachelores Dream ( hoppe ) stadig starter og har tjent 1.8 million.
 
Unbelievable mormor hed Magica de Hex, født i 1986, og var selv en god væddeløber med næsten 400.000.- godt dengang. ( og stadig )
 
Håber det går godt, det var meget svært at vælge. men på papiret ser hun spændende ud

Når vi flere billeder og informationer, så bliver hjemmesiden selvfølgelig udvidet.
 
Børge


---------------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 25. Nov. 2012

Hej Alle

 
Som eneste hoppe i et felt på 12, var vi spændte på om vores hest havde kræfter til at være med i det lange løb, som var 2600 voltestart.
 
Peter tog spids hjemmefra, lod nummer 4 overtage spidsen efter 500 meter, så skete der næsten ingenting før sidste sving, hvor de angreb
fra højre og venstre, Pif får frit løb med 200 meter tilbage,helt perfekt, kan tage en fornem 3 plads i tiden 15.2, som er en kanon tid,når man tænker på distance, startmetode og årstid.
 
Denne gang fik vi 28000 s.kr :)
 
Pif var efter løbet rigtig træt, havde brugt alt hvad der var, men havde en puls på 21, så hun har fin form stadig.
 
Nu går der nok 3 uger før næste start, så hun kan komme sig, og få ladt batterierne op.
 
Anders havde åbent hus, hvoe de med succes havde sat fjernsyn op, så de kunne se løbet direkte, så god stemning.
 
Med hensyn til vores nye hest er det ved at falde på plads, mere derom lidt senere.
 
Børge



------------------------------------------------------------

Hej

Her er lidt tips til løbene.

Tips fra Danske Spil
klik her.

Tips fra Jägersro travet klik her. 

Programmet til på lørdag klik her.





----------------------------------------------------------------

Hej alle

 
Så er startlisten kommet til på Lørdag på Jægersro.
 
5 løb med startspor 2 over 2640 meter, med Peter Ingves i vognen, kl 14.30
 
Spændende om hun synes om distancen, aldrig prøvet den før. denne gang også voltestart
 
Husk der er åbent hus hos Anders og Maria, der vil man kunne se løbet, hvis man ikke kan nå derover.
 
Førstepræmien  er 110.000 s.kr.
 
Har taget løbet fra sidste gang, hvor hun løb gode 1.11.8, rigtig godt. derfor glæder vi os til denne start.

Startlisten kan hentes ved at klikke her.
 
Børge



---------------------------------------------------------

D. 14. nov. 2012.

Så er det nyt vedr. Pifs næste start.

Det bliver d. 24. november på Jägersro. Distancen denne er gang er 2600 meter voltestart, og det er igen i Bronzedivisionen.
 
Program og startliste er klar i starten af næste uge.

-----------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 11. nov. 2012

Hej Alle
 
Det var med en smule uro i kroppen, at vi satte kurs mod Halmstad.
 
Pif skulle for første gang ud i det præstige fyldte bronzedivisions løb, som er en løbs serie for heste mellem 400000 og 800000 kr.
Der er 3 løb hver måned, med finale den 4 gang, man kan kvalificere til finalen ved at opnå gode resultater i indledende løb.
 
Derfor er det rigtig gode heste der stiller op, samtidig er der 110000 i indledende og 220000 i finalen, løbet er åben for både hingste og vallakker.
Igår var der på startlisten 10 hingste og 2 hopper.
 
Pif havde fået startspor 12 over 1640 meter, så vores kusk Peter Ingves havde en plan med en forsigtig start og komme til slut, hvis der var noget at køre med.
 
Starten går og Pif bliver placeret som sidste hest, samtidig kører de foran som de hugget både sele og vogn, der falder lidt ro efter 500 meter som går efter 10.0.
 
På sidste langside bliver farten atter skruet op, men Peter har svært ved at vælge hvad han skal, bliver siddende indvendig, i håb om at der bliver plads,
i sidste sving er lidt sammenkørsel, som gør at Pif bliver sinket en smule, men nok til at Peter skal tage op i hende, ind på lige bane er der plads og Pif spurter som sjældent set, når sjette pladsen som gir 7000, var meget tæt på fjerde pladsen, mer end godkendt, men tiden som er ny rekord, og med løbet og årstid i betragtning er det kæmpe, hun løb 1.11.8. jeg tror med frit løb i sidste sving havde Pif nået tredie pladsen.
 
Pifs løb var dagens hurtigste, Pif var efter løbet frisk som aldrig før ( spørg Finn ) så vi ser allerede efter nye løb.
 
Hilsen Børge



---------------------------------------------------------

Programmet til på lørdag kan hentes ved at
klikke her.

-----------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 5. nov. 2012


Hej alle
 
Startlisten er kommet til Halmstad, Pif er kommet med i 5 løb, som køres kl 14.30, Pif har denne gang ikke været heldig med startsporet, som er nummer 12,
 
Det er med vores normale kusk Peter Ingves som kører.
 
Det ser på forhånd svært ud, men Pif har før overrasket, men spor 12 over 1640 meter, puha
 
Føstepræmien denne gang er 110000 svenske kroner
 
Håber at se jer
 
Børge

-------------------------------------------------------------

Hej

Trav og Galop har interviewet Anders efter sejren i Søndags.


Pif mod V75 - og måske Frankrig

Det var en glad og tilfreds Lundentræner Anders F. Jensen som mødte ind i stalden mandag morgen. Dagen derpå efter den besnærende sejr til andelshesten Pif på Kosters dagen.

En sejr som bevirker, at Pif (Gidde Palema) nu har aktuelle 3.912 startpoint på kontoen.
 
»Vi kigger nu mod V75 i Halmstad den 10. november,« fortæller Anders F. Jensen.

Pif er stenstikker på at få plads i løbet. I bronzedivisionen over 1640 meter autostart for heste med højst 800.000 sek.
 
Der er 110.000 sek. til vinderen. Hvilken ny oplevelse som venter hendes ejere. Bare det at have hest til start i svensk travsports såkaldte eliteserie. Pif har for længst tjent sig selv hjem i år, og træneren funderer på at give ejerne en endnu større oplevelse i løbet af vinteren.
 
»Det kunne være spændende at prøve hende i Frankrig,« funderer Anders F. Jensen. Lundens næstmest vindende træner i år har for længst slået alle tidligere rekorder i indkørte præmiepenge i løbet af en sæson.
 
Anders F. Jensen har dags dato indkørt 926.025 kroner siden 1. januar. Muligheden foreligger, at Anders F. Jensen når med i den eksklusive gruppe af trænere i Danmark, som passerer millionen inden 2013 melder sin ankomst.
 



------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 28. oktober 2012.

Hej Alle
 
Jamen jamen, man bliver høj gang på gang, når vores kæmpe stjerne skal starte, fortæller til højre og venstre, at denne gang bliver det svært,
alligevel kan man konstatere at Pif vokser med opgaverne.
 
Pif giver den gas hjemmefra, men kan ikke holde spidsen, men Birger er heldig ( dygtig ) at komme i ryg på den førende, tempo de første 500 er 1.11.4,
1000 meter efter 1.15.5.
 
Johnny Takter som kører den førende er favorit i løbet, Johnny vælger at køre fra med 500 meter tilbage, hvilket betyder at der bliver hul til at Pif kan komme
ud til angreb, og hvad gør Pif, hun spurter alt hvad hun har lært, knækker favoritten og vinder i tiden 1.13.9, får denne gang 60000.- for sejren.
 
Idag rundede Pif den halve million, hvem havde troet det, det helt fantastisk.
 
Meldingerne fra stalden ( Lea ) fortalte at Pif havde en puls på 22 efter løbet, som er den laveste i lang tid!!!
Hun virkede frisk og godt tilpas, så det er helt tilfredsstillende.

Trav og galop skrev - klik her 

Lunden skrev - klik her
 
Iøvrigt tak for en god og konstruktiv generalforsamling.
 
Børge



-------------------------------------------------------------

Hej

Har samlet lidt chancevurderinger til på søndag. Der er allerede 2 udgåede heste i vores løb. Det er program nr. 7 og 12.

Racing News
klik her

Charlottenlund klik her

Danske spil klik her.


------------------------------------------------------------

Hej Alle

 
Så er startlisten kommet til på søndag, Pif har fået nummer 4, denne gang med Birger Jørgensen i vognen.
 
Distance 2000 meter med autostart, det er 9 løb.

Programmet kan hentes ved at klikke her.
 
Spændende at se hvordan Pif vil klare sig, løbet er for hopper under 1.1 million, så Pif er meldt noget op,
trods det ser det fornuftigt ud.
 
Denne søndag er der rigtig mange gode løb, og gode heste, så gør jer selv den tjeneste at tage på lunden, jeg selv er desværre ( øv øv ) forhindret.
 
Anders har også andre heste til start denne dag.
 
Vi ses på fredag, nu oppe på 14 anparter
 
Med hensyn til fredag, har bestyrelsen snakket om at holde en julefrokost, måske Lørdag d. 8 oktober, hvis der er tilslutning nok,
tænk over det.
 
Børge



--------------------------------------------------------------

Så er løbet fra sejren på den svenske derbydag også lagt ind, klik i menuen på "sejr svensk derbydag"

------------------------------------------------------------

Hej.

Jeg optog løbet igår på PC med min telefon, så I skal bære over med at det er meget amatøragtigt, men da det ikke er nemt at fremskaffe løb fra Sverige, gjorde jeg forsøget. Klik i menuen til venstre hvor der står "sejren på Jägersro"

Løbet fra den svenske derby dag kommer på i løbet af et par dage.

Kommentarer fra løbet igår:

Anders hjemmeside
klik her

Trav og galop klik her.

God fornøjelse.

Peter

----------------------------------------------------------------

SmilerNy banerekordSmiler

Skrevet af Børge d. 3. oktober 2012
 
Pif var idag spillet til kæmpefavorit på Jægersro travbane, og når man er det,
så kan man let blive skuffet, men nej.
 
Pif med Peter ingves i vognen tog let spids, fik helt fred i fronten ( respekt ), så der var masser af brændstof på tanken da opløbssvinget kom.
Pif trak let fra, vandt med 5 meter, blev lidt mageligt til slut, men igen et kanon løb.
 
Denne gang var tiden 13.5, som efter sigende skulle være ny banerekord for 5 årige udenlanske Hopper over 2140 meter,
og hvis det er rigtig, så er det rigtig godt.
 
Hilsen en rigtig glad formand

--------------------------------------------------------------

Hej Alle
 
Så prøver vi lykken i det svenske igen, denne gang på Jægersro, som snart må være Pifs hjemmebane.
 
Pif starter Tirsdag d. 2 Oktober kl 19.08, 3. løb med nummer 3, Peter Ingves er tilbage i vognen.
 
Der er 40.000.- SKR til vinderen.
 
Jeg ved godt at man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt, men her har vores dygtige træner fundet et løb, hvor det på papiret ser helt fornuftigt ud,
 
Som sædvanlig håber jeg på, at se nogen på travbanen, så vi sammen kan nyde vores skønne hest.

Programmet kan hentes ved at klikke her.

Programtips klik her.

Børge



----------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 16. sept. 2012

Hej alle

 
Idag var vi på Odense travbane til et 5 års Hoppeløb, åbent for alle, derfor var vi alle meget spændte på om vores skønne hest kunne klare sig.
 
Vores nye kusk Birger jørgensen tog en rolig start, som viste sig at være klogt, der bliver kørt voldsomt stærkt, de første 500 meter efter 1.07,  1000 meteren efter 1.11,7.
 
Alle favoritterne er samlet foran, Pif lægger 3 indvendig, Birger leder efter plads til at komme ud, hullet kommer ind på lige bane, hvor Pif slutter fantastisk af og når 3 pladsen i tiden 1.13.6 over 2140 meter, for det får hun 44000 d.kr. for.
 
Jeg synes med den præstation hun laver idag, kan vi alle være stolte, vi har en hoppe der overrasker gang på gang.
 
Dejligt at se så mange på Odense travbane, osse dejligt at se folk komme forbi stalden for at hilse på Pif.
 
Hilsen Børge



----------------------------------------------------------------

Danske Spil tror på, at PIF er den bedste danske chance på søndag
klik her for at se chancevurdering.

På Royal Canin Arenas hjemmeside kan man se kommentarer til løbene ved at
klikke her.

Racing News har selvfølgelig også stor fokus på løbet
klik her.

------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 11. sept. 2012

Så er startlisten kommet til Odense til Søndag, og Pif er kommet med, vi har været heldige med startsporet igen. Programmet kan hentes ved at klikke her.
 
Pif starter i 8 løb med spor 1, over 2140 meter, denne gang er det Birger Jørgensen som kører.
 
Der er 200.000.- dkr. til vinderen, men konkurrencen denne gang er virkelig hård, ved godt jeg siger det hver gang, men denne gang er der en hest der har løbet 09.9 eksempeltvis, men vi lægger os ikke ned frivilligt.
 
Der er penge til de 6 første, nummer 6 får 16.000,- så der er gode penge at køre om.
 
Samme dag starter Anders flere heste, Pifs bror Obelix skal starte, har fået dårligt spor, så der skal lidt held til.
 
Håber at se rigtig mange, når vores skønne hest skal tage kampen op mod de bedste danskere, et par gode nordmænd, og 2 millionærer fra sverige, så er der lige en enkelt finne med også.

Der er allerede stor fokus på løbet i medierne, så har samlet lidt her.

Trav og Galop:
Klik her.

Travservice:
Klik her.
 
Hilsen Børge


--------------------------------------------------------------

FantastiskSmiler - FantastiskSmiler - Fantastisk Smiler



Skrevet af Børge d. 2. sept. 2012.

Nogen gange sjovere end andre gange, denne gang var en af de gode.
 
På forhånd var det måske de bedste heste Pif skulle møde, var alligevel spillet som fjerde favorit.
 
Peter Ingves var offensivt indstillet idag, kørte efter spids, fik den i første sving, men måtte ned på 9.2 de første 500 meter, runder 1000 efter 11.2, så det gik rigtig stærkt, sidste sving pakker Peter Ingves feltet lidt, da han har favoritten i ryggen, og ikke har lyst til at give ham mulighed for at angribe.
 
Ind på lige bane giver Peter Pif marchordre, og hun flyver mod målet som sikker nummer 1, i tiden 12.0, ny rekord, denne gang var der herlige 100000 skr. i førstepræmie.
 
Man må sige at vi har en fantasisk hest, som er bleven kanon trænet af vores træner.
 
Pif har i år tjent 302000 skr. helt vanvittigt godt.
 
Hun var efter løbet ved godt humør, men i selve løbet var det ikke nødvendigt at trække vattet, og pisken var heller ikke på overarbejde.
 
Peter Ingves sagde at hun aldrig havde været bedre.
 
Næste start, hvis hun er frisk, er søndag d 16 september, hvor der er et rent 5 års Hoppeløb, åbent for alle, denne gang er der 200000,- til vinderen, men mindre kan også gøre det.
 
Men lad os nyde sejren, der var helt vildt

Kommentar fra Anders hjemmeside
klik her.

Kommentar fra Ekstra Bladet
klik her.

Kommentar fra Trav og Galop
klik her.


Børge


----------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 27. august 2012.

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage, men ikke her, ingen skam at tabe til
en bedre hest, men pokker ærgerligt når det er på selve målstregen.

Pif får et helt perfekt løb, runder feltet i sidste sving i topfart, og
fører indtil 2 meter fra mål, hvor favoritten kommer i en fart som kun få
kan.
Efter løbet var Pif i vældig godt humør, havde åbenbart taget løbet rigtig
godt.
For første gang løb Pif uden sko, noget vi længe har haft ønske om.

Men tak for en dejlig dag, skønt at se så mange.

Børge



---------------------------------------------------------------

Skrevet af Peter d. 27. august 2012.

Vi var mange fra foreningen der var mødt op til denne spændende derbydag, og ikke mindst løb 11 med PIF i aktion. Men først skal der lyde en stor tak til Børge for et godt arrangement med spisning og tag over hovedet da sluserne åbnede sig, dejligt at se at så mange fra foreningen var mødt op, og jeg er sikker på at alle havde en god dag.
Løb referat kommer Børge med, men inden da kan I da gense løbet ved at klikke her.

Jeg også sat lidt billeder på fra dagen, se under fotoalbum.

Peter

------------------------------------------------------------

Skrevet af Peter d. 20. august 2012

Så skal vi til den igen, og på selve derbydagen, det biver en stor dag. Dejligt at høre at der er mange der har meldt deres ankomst, så må vi bare håbe på godt vejr. Pif skal ud i 11. løb med startspor 6, det er denne dag Steen Juul der sidder i vognen.

Programmet kan hentes ved at klikke her.

Jeg kommer tilbage i løbet af ugen med chancevurderinger.

Peter

----------------------------------------------------------
Skrevet af Lea d. 1. august 2012

Flot afslutning, men desværre udenfor pengene

Det blev desværre en placering som første hest udenfor pengene, da vi besøgte Jägersro i går, på Hugo Åbergs dagen.
En rigtig fin start fra 4 spor, blev hurtigt til en placering som 2 par udvendig. De første 500 meter blev åbnet i 11,1 tempo, og de første 1000 meter i 13,3.
Pif kom ikke rigtigt med da angrebene kom ind i opløbet, og måtte helt ud i 4. spor hvor hun afsluttede helt perfekt og kom ind i tiden 1.13,0.


------------------------------------------------------------------

Onsdag d. 1. august 2012

Øv, øv, det gik ikke denne gang trods ny rekord, se Anders kommentar ved at klikke her. Et mere fyldigt referat kommer senere.

Peter

-------------------------------------------------------------------


Hej Alle.                               Mandag d. 30. juli 2012.

Så er jeg tilbage igen efter endnu en dejlig ferie. Vores hest starter jo imorgen, I kan læse mere på Anders hjemmeside klik her.

Programmet kan hentes ved at klikke her.

Tips fra banens expert klik her.

Tips danske spil klik her.


-------------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea d. 18. juli 2012

Hej alle,
 
Da vores formand stadig nyder sol og sommer i udlandet, får I her en opdatering fra mig.
Nedenfor kan i se indlæg og billeder som også ligger på Anders's hjemmeside.
Igen i går var det en fornøjelse at være afsted med Pif. Hun er en utrolig nem hest at være afsted med, rolig og afslappet, og gemmer al energi til når det rigtig gælder - en dejlig hest.
Til nedenstående kan jeg tilføje at hun kom i stald med en puls på 24 (fin) og i øvrigt var veltilpas og i godt humør efter løbet.
Peter Ingves var meget begejstret for Pif, så der var stor ros til hende, men vi må heller ikke glemme at det er vores træners fortjeneste at hun er så fin.
Håber at I fik anledning til at se de 2 løb Anders kørte i går med Passion for Bambus (2. plads) og Rio Grande (1. plads).
 
Jeg har pt ingen info om kommende start, men skriver selvfølgelig til jer hvis der sker nyt inden Børge vender hjem fra ferie.
 
Fortsat god sommer til alle :-)
 
Hilsen Lea


----------------------------------------------------------------------

Onsdag d. 18. juli 2012

Igen en fantastisk præstation af PIF som tog 1. pladsen på Jægersro i aftes. Jeg har her samlet artikler fra div. hjemmesider.Smiler Der kommer et mere fyldigt referat senere.

Anders hjemmeside klik her.

Travservice klik her.

Trav og Galop klik her.

Lunden klik her.

-------------------------------------------------------------

Mandag d. 16. juli 2012

Så er jeg tilbage efter en dejlig ferie. Starten i Halmstad glemmer vi, og ser frem til starten på Jægersro imorgen.
 
Pif skal ud i 4. løb med startspor 1 på distancen 2140m autostart. I vognen har vi igen Peter Ingves, og der køres denne dag om 40.000 sek.

Formen hos Pif har vi efterhånden set et par gange i rigtig fin stand, så det er bare at håbe på en fornuftig start.
4. løb afvikles ca kl 19.30.

Programmet kan hentes ved at klikke her.

Programtips fra Jægersro kan hentes ved at klikke her.

Kommentar fra Anders klik her.

Peter
----------------------------------------------------------------

Torsdag d. 29. juni 2012

Så skal Pif i løb igen, denne gang på Halmstad torsdag d. 5 juli.
 
Distance 2140 meter med spor 7, i løb 10, løbet starter kl 21.07.
 
Det er Peter Ingves der kører.
 
Der er 100.000.- til vinderen.

Programmet kan hentes ved at klikke her.

I programmet er Pif nævnt som en af favoritterne, og her er begrundelsen fra programmet:

Ett mycket öppet lopp och det är många som skall ses med vinstchans. 

7 Pif felade visserligen bort sig senast men före det avslutade hon snyggt till seger efter passande lopp. Klaffar det är hon åter aktuell. 6 Flowstarter G. klarade inte starten senast och tappade sina möjligheter. Gick bra efter galopp före det och tål att göra en del grovjobb på vägen. 10 Opportunity har gjort det bra i sin nya regi och är en av flera. 11 Scarlet Tabac är en riktig formhäst som avslutade bra även senast ochräknas med chans om det löser sig på vägen. 4 Quenna Lavec är också aktuell om formen är bibehållen


---------------------------------------------------------------------------

Mens vi venter på Pifs næste start, kan man komme i godt humør ved at gense løbet fra Solvalla. Klik på "sejren på solvalla" i menuen til venstre.

God fornøjelse.

Peter

--------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 11. juni.

Hej Alle
 
Dejligt at se så mange på lunden 12 eller 13 anpartner til stede, ny rekord tror jeg.
 
Derfor ekstra ægerligt at hun synes at galop var gangarten fra start, men efterfølgende viste hun at formen ingenting fejler med bedre end 14 de sidste 1900 meter.
 
Pif kommer stærkt igen.
 
Undskylningen kunne være at hun var hestegal ( Brunst ) derfor manglende koncentration.
 
Vi ser fremad mod næste start.
 
Børge



------------------------------------------------------------------------

Mandag d. 4. juni 2012

På søndag skal Pif ud igen, denne gang på Lunden, på deres store dag.
 
Pif får denne gang Bjørn Goop i vognen, en af verdens bedste kuske, men hård modstand til vores hoppe, Peter Ingves kører denne gang Nubia, en anden af Anders heste.
 
Pif starter i 9 løb over 2000 auto med 80.000 kr. til vinderen.

Startlisten kan hentes ved at
klikke her.

Peter

------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 29. maj 2012Smiler

 
Ingen tvivl, når vores hest er i orden, så er hun god, rigtig god.
 
Pif ankom til solvalla i Stockholm ca kl. 23 fredag aften, efter en tur på ca 9 timer, Pif er en god rejsehest, bruger ingen unødvendig energi på transporten, spiser og drikker, og er ved godt humør.
 
Lørdag morgen starter løbene allerede kl 10.30, Finn og jeg er der kl 8.30 og må stå i kø for at komme ind!!!
I løbet af en time er der ca 25000 - 30000 mennesker, helt vildt.
 
Omkring kl 12 kommer Pif på banen første gang, udelukkende for at hun skal se banen og få stivheden ud af kroppen ( Ingen folde )
Pif går forbi publikum og ligner en hel million, en rigtig dronning.
 
Da det først er 15 løb hun skal starte, er der rigtig god tid, Pif skal have den rigtige opvarmning ved 11 løb, men der vinder vores kusk Peter Ingves et løb, så Anders varmer hende selv, osse der ser hun helt vildt godt ud.
 
!5 løb skal til at starte, og pludselig kommer nerverne, man blir vildt nervøs, Peter giver Pif en god start, kommer til at sidde som 2 par udvendigt de første 300 meter, kravler ned som 3 indvendigt, der tager Peter en kæmpe chance, får måske aldrig muligheden for at komme ud, men med 600 meter tilbage får Pif hullet, kommer ud i andet spor, og så går det stærkt, rigtig stærkt, en efter en æder hun dem, kommer til opløbet som førende, trækker fra dem alle, undtagen en som synes at Pif skal have kamp til stregen, kommer tæt på, men Peter giver Pif besked på at gøre arbejdet færdig, og det gør hun, helt  helt VILDT.
Pif vinder i tiden 13.2 over 2140 meter, ny rekord, præmie 100000 svenske kroner.
Man skal huske at lige netop denne dag er den dag hvor alle vil vinde løb, så det er gode heste der starter, så Pifs præstation er virkelig så man ikke helt forstår det, helt kanon, langt over forventning.

Man skal også huske, at hvis ikke Anders og hans team er så dygtige som de til at træne hestene og passe dem, så havde vi ikke en hest som er så god, så stort tillykke til Teamet omkring Pif.
Prøver at få løbet, så vi kan se det.
 
Børge



-------------------------------------------------------------------------------

FANTASTISK - FANTASTISKSmilerSmilerSmiler
 
PIF kom til tops på Solvalla. Børge vil komme med et fyldigt referat fra turen til Stockholm, men inden da kan vi læse hvad de forskellige medier skrev om sejren.

Anders hjemmeside:
klik her.

Travservice:
Klik her.

Ekstra bladet:
klik her.

Trav og Galop:
klik her.

Anders F. Jensen_Peter Ingves





-----------------------------------------------------

STATUS FRA STOCKHOLM.Smiler

PIF ankom igår aftes kl. 22.30 til Solvalla. Rejsen tog ca. 9 timer, hun spiser godt og er godt tilpas. Skulle hilse fra Børge og sige at det er en fantastisk travbane.

Peter

----------------------------------------------------------------

Fredag d. 25. maj 2012

Så er der kommentarer fra Anders vedr. løbet imorgen klik her.

ATG har også chancevurdering: Klik her og gå ind under tips fra Danmark.

På Danske Spils hjemmeside tror eksperterne ikke, at den er imellem de 4 første, men klik her og se kommentarerne.

-----------------------------------------------------------------

Mandag d. 21. maj 2012.

PIF til start i Eliteloops weeekenden på Solvalla.

Vi er så heldige at være på startlisten om lørdagen i et hoppeløb. med Peter ingves i vognen. Det drejer sig om løb 15, 2140 meter med startspor 4. Der er en førstepræmie på 100.000 Skr. Smiler. Programmet kan hentes ved at klikke her.

For dem der gerne vil se Pif live, så er Solvalla (Stockholm) ca. 600 km. fra København.
Men Børge vil godt vide om der er interesse for noget fælles angående kørsel, evt fredag og hjem lørdag, så kontakt Børge hurtigst muligt.

Jeg kommer tilbage med yderligere info, når programmet og chancevurderinger er klar.

Peter


------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea d. 18. maj 2012

2. plads på Jägersro
Det var en fin start for Pif og Peter Ingves, denne dag på Jägersro. De sad med som anden par udvendig, efterfulgt af dødens, og måtte bakke ned som 4 par indvendig efter 500 meter. Med 700 meter igen bliver Pif sendt i angreb og må sidde i dødens resten af vejen. Det ser ud til at parret tager den hele vejen, men må vi må se os slået kort før mål. Det blev i stedet til en 2. plads i tiden 13,7 og til 15.000 sek.
Fra kusken lyder det at det er en rigtig fin hest, han var sikker på at han skulle vinde, men som vi desværre har oplevet før, så hænger Pif en smule på højre line igennem opløbet.
En dejlig dag i det svenske, med pænt fremmøde af medlemmer.


-----------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 17. maj 2012

Hej alle
 
Vi havde som skrevet Pif til start i dag på jægersro, efter en fornuftig start som 2 par udvendig, ender det med grundet fejlende heste som 4 par indvendig, på sidste langside sender Peter ingves Pif afsted, der er en regulær kamp mellem den førende og Pif, Pif får overtaget ned mod mål, vi tror et øjeblik at vi har den vindende hest, men næsten på målstregen kommer der en bagfra og slår hende.
Men nummer 2 i tiden 13,7, og 15000 i præmie, er vi rigtig tilfredse, og glæder os voldsomt til næste gang.

Børge


-----------------------------------------------------------------------

Hej.

På torsdag skal PIF i ilden igen. Spændende at se om hun klarer den ligeså fint som sidste gang.  

Programmet til Jægersro:
Klik her.

Opdatering af torsdagens start kommer først mandag, da jeg er ude at rejse.

Peter



------------------------------------------------------------------

Hej

Klik her og gense løbet fra i onsdags.

Peter

-------------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea

En fin hest, der er i fin stand
Onsdag d. 25 april 2012
Sådan sagde Rene Jonassen efter at have kørt Pif denne eftermiddag, på Lunden.
Pif gik et fantastisk løb, hun fik et godt rygløb og lå med midt i feltet. Da angrebene kom tidligt, kom Pif efterhånden til at sidde langt tilbage i feltet, men Rene vælger at trække ud i sporene og angribe fra 4-5 apor ind i opløbet. Pif skyder frem og indhenter konkurrenterne én efter én, til hun afslutter på en flot 2. plads. Kun 30cm fra vinderenhesten, og afslutter i samme tid denne 1.17,0.
Præmiepenge for dagens præstation er 12.500 Kr.
Næste start er endnu ikke planlagt, men Pif er spået en god sommer og formen er ligeledes rigtig god.



------------------------------------------------------------------

Ekstra Bladet har også flotte kommentarer på Pifs flotte præsentation.
Klik her og læs det flotte indlæg.

-------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 26. april.

Hej Alle
 
Som tidligere nævnt skulle Pif starte på lunden, Forventningerne var ikke voldsom store, da vi ikke vidste med sikkerhed hvor formen var, og samtidig gode heste og mange (14).
Kusken idag var Rene Jonassen, som gav Pif en god start som 5 udvendig, allerede med 1100 meter igen begynder angrebene bagfra, som betyder at Pif kommer til at sidde som sidst i feltet,  Rene vælger at sætte sig i 3 spor efter tårnet, sidder der indtil opløbsvinget, hvor Pif bliver sendt afsted i 4 spor, og det går rigtig stærkt, mangler 30 cm i at vinde, men bliver nr. 2, virkelig stærk præstation.
 
Pif fik 12500 for dagens anden plads, så alt i alt kan vi være glade og tilfredse.
 
Pif er den i løbet der slutter bedst af af alle, også den som havde tjent over 1 million måtte sig slå af vores stjerne.
 
Børge



--------------------------------------------------------------
Onsdag d. 25. april 2012.

Referater fra PIFs flotte præstation idag på lunden:

Trav og Galop:
Klik her.

Lundens hjemmeside: Klik her.



-----------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea.
Torsdag d 19 april 2012
Startlisten er kommet til Lunden d 25 april. Pif er meldt til start og skal denne dag ud i 5. løb med startspor 11. Der er 20 meters tillæg, så distancen bliver 2020m. Det er et stort felt med i alt 15 heste, hvoraf vi blandt andet møder staldkammeraten Olympia Hill. 
I vognen sidder denne gang Rene Jonassen.

---------------------------------------------------------------------------

PIF har hurtigste tid i år!!!!!

På trav.dk er "de bedste i år" opdateret, og PIF ligger med bedste tid for 5-årige hopper.

Klik her for at se listen.



---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 27.marts 2012.

Vi tog til Halmstad med den viden, at det var gode heste Pif skulle møde
denne aften, med det i baghovedet snakkede vi om at et roligt oplæg, nok var
det klogeste.
Anders vælger at trække sig lidt fra start, kommer til at sidde 3 par
udvendig, senere 4 par udvendig, de første 500 meter gik efter 10.4, men
runder 1000 meter efter 15,5, så angrebene bagfra kommer allerede med 800
igen, Anders vælger at blive siddende, med håb om plads senere, men nej,
ingen plads, så Pif går i mål med kræfter sparet i tiden 15.9.

Med frit løb ned gennem opløbet ville Pif have været i pengene.

Pif var frisk på dagen, og vi ser fremad mod næste start.

Trods det var Halmstad, så lå jeg i min seng kl 24. på Falster :)

Håber at se nogen af jer næste gang.

Børge

---------------------------------------------------------------------------
Skrevet af Lea d. 20. marts

Næste start bliver i Halmstad.
Tirsdag d. 20 marts 2012
Efter seneste start på Jägersro har der været fokus på træningen. Pif tog det rigtig fint i dagene efter løbet, og med lidt småjusteringer har vi valgt at prøve et løb i Halmstad.
Det bliver mandag d. 26 marts hvor vi skal ud i 4. løb med startspor 6. 
Distancen er denne gang 2140 auto.

Programmet kan hentes ved at
klikke her.

---------------------------------------------------------------------------



Som Børge skrev, er vi kommet med på Trav og Galops hjemmeside.

Klik herlinket, og gå ind under "link", der finder du anpartstalde.

---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 12.marts 2012

Der er mange der har rost vores hest, efter løbet i Sverige, hvor hun løb 13,3 med få træninger, grundet hendes nyreslag.
 
Pif er efterfølgende bleven gået efter af dyrlæge Berner Olsen, som kunne konstatere at Pif er frisk og fejler ingenting.
 
Derfor kan vores træner Anders, træne Pif uden tanke på dårlige værdier, og hvad ellers hun kan fejle, så det bliver rigtig spændende næste gang hun skal starte, hvor hun forhåbentlig kommer i en endnu bedre udgave end nogensinde.
 
Næste start vil sikkert være sidst i Marts, højst sandsynlig i Sverige.
 
Hilsen Børge



---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea.

Flyvende i ny rekord
Onsdag d. 7 marts 2012
Det gik stærkt da vi tirsdag aften besøgte den svenske bane, med Pif i 7. løb.
De første 500 m blev kørt i 10,4 og de første 1000 m i 11,7. Pif fik en fin start og sad med som 2 par udvendig i ryg på den senere vindende hest. Da angrebene kom var der ikke så meget mere at skyde med, men Pif holdt farten gennem opløbet og kom ind på en 5. plads i flot og godkendt 1.13,3 tid. Det blev til 4.300 skr.
En fantastisk præstation af vores skønne hoppe, der op til denne start var meget sparsomt trænet, efter nyreslag. 
Det bliver spændende at se Pif i topform, efter denne aften.


Målfoto 7 marts 2012 - 7. løb på Jägersro



---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 7. marts 2012

Verdensklasse!!!!

Hej alle
 
Måske store ord, men 5 i tiden 13.3, på denne årstid, og med tanke på hendes form, som måske mangler 10 - 15 %, så er det rigtig godt.
 
Pif var træt efter løbet, men på en god måde, så vi ser fremad med stor optimisme.
 
Nu ser vi hvordan hun tager løbet, før vi tager stilling til hvor vi starter næste gang.
 
Børge

Kommentar på Anders hjemmeside, klik på linket:
http://www.andersfjensen.dk/


Kommentar på Lundens hjemmeside:

"Fidusbamsen på Lundens hold giver vi til Pif"

Godt nok kun femte, men tyndt trænet efter nyreslag løb hun stærke 1.13,3/1640 mter auto for træneren Anders F. Jensen. Hvad skal det ikke blive til med varme i luften, når den herlige hoppe så også kommer maksimalt forberedt.



---------------------------------------------------------------------------


-----------------------------------------------------------------------
Skrevet af Peter d. 6. marts 2012.

Så er det i aften at vi igen skal se PIF løbe, lad os nu krydse fingre, tæer og lign. for at det går godt, uden div. uheld.

Anders skriver på sin hjemmeside:

7 Løb nr. 3 Pif.
1640 Meter Autostart.
Kusk: Anders F. Jensen.

Pif kommer tilbage efter lidt skadespause. Hun er blevet behandlet et par gange og har sidenhen haft nyeslag. Hun er ikke så hårdt trænet op til denne start og mangler nok lidt arbejde. Hun virker rigtig fin og er normalt nem at sætte op efter pause udtaler Anders F.

Håber det går godt.

---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Peter d. 29. februar 2012.

PIF igang igen!!

Pif skal løbe på tirsdag på Jægersro Travbane. Det er 1640 Auto og hun har fået spor 3, kusk Anders F.Jensen. 
Programmet kan hentes på dette link.
http://www.jagersro.se/uploads/file/Banprogram%20(pdf)/120306.pdf

---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 23. februar 2012.

ØV ØV ØV

Vores dejlige hest var tilmeldt til onsdag, men vi fik svar på vores blodprøver kl 11, som viste at de stadig var for høje.
 
I samråd med vores dyrlæge valgte vi ikke at starte.
 
Pifs form ville heller ikke være optimalt, men nu er der chance for at den er helt på toppen til næste start.
 
Men selvfølgelig ærgerligt.
 
Jeg vender tilbage når vi ved mere.
 
Børge



---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 8. februar 2012

Hej Alle
 
Pif er blevet behandlet 2 gange i sine forknæ, det er er gået godt.
 
Planen var så at hun skulle starte på træningen igen, hvilket hun også gjorde, men fik nyreslag, som betyder at hun skal holde 7 - 10 dage fri.
 
Nyreslaget fik hun for en lille uge siden, så vi ser tiden an, men også vejret gør det ikke er optimale træningsbetingelser.



---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 31. januar 2012

Efter løbet i Sverige, hvor Pif gik et rigtig godt løb, men blev lidt skæv til sidst og hang på den ene line, som muligvis kostede sejren, er Pif efterfølgende blevet behandlet i begge forknæ, derfor har hun sprunget nogen arbejder over, som gør at hun skal bruge lidt tid før hun starter igen.
 
Pif`s næste start vil være omkring uge 7 - 8.
 
Men dejligt at se Pif på mærkerne igen, så forhåbentligt vil vi gå en sæson i møde med masser af gode oplevelser.



---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea d. 18. januar 2012.

En god aften i Sverige
Onsdag d. 18 januar 2012
Med Steen Juul i sulkyen var der ingen tøven fra start. Pif blev kørt frem efter spids, men måtte søge ned i ryg på den førende. Der kom staldens Nubia lidt i vejen, så det blev i stedet til ryg på Nubia, som 3. par indvendig. De første 500 meter blev kørt på 11,7 så der var fart over feltet. Med 400 meter til mål bliver der plads i 2 spor, og umiddelbart efter sidste sving er der fri bane i 3 spor. Steen sender Pif i angreb og det tegner rigtig lovende. De sidste 150 meter begynder Pif desværre at hænge lidt på den ene line og søger ned i banen, hvilket betyder at Steen altså ikke kan køre for fuldt med hende. Han mener dog at hun har meget mere tilbage at køre med og tror selv på en sejr ind i opløbet. 
Det bliver alligevel til en 3. plads i tiden 1.14,9.
Stor ros var der til Pif fra Steen Juul, som synes at hun er en rigtig fin hest.



Der er også skrevet på nedenstående hjemmesider, klik på linket:

Anders hjemmeside:
http://www.andersfjensen.dk/index.php/nyheder/516-2-sejre-pa-den-svenske-derbybane-og-72000-indkort

Travservice:
http://travservice.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=4139&catid=1&Itemid=10






---------------------------------------------------------------------------

Skrevet af Peter d. 17. januar 2012.

Så er det iaften af vi forhåbentlig skal have sæsonens første sejr. Danske Spil tror i hvert fald på vores hest, se hvad de har skrevet på deres hjemmeside samtidig med forslag til V65.

En frisk dansk blank i svensk tirsdags V65

Andelshesten Pif er meget bedre end dens chancevurdering i svenske medier.

 

Tirsdag aften er ofte analog med travløb på Jägersro, og denne uges tirsdag er ingen undtagelse.  De dansktrænede heste har skovlet mange hjem fra Jägersro igennem flere år, og det ligner en ny lavine fra det danske hold. Anders F. Jensen fra Lunden gæster med hele fem heste. Med på holdet er andelshesten Pif, som viste topfart sidst på Fyn efter galop. Får nu Steen Juul i sulkyen, og det svækker ikke mulighederne. Vi tror Pif er bedre end de aktuelle modstandere.

V65-ide Jägersro tirsdag:
1. afd: 1-7-11
2. afd: 3-11
3. afd: 3-9-12
4. afd: 8 Pif
5. afd: 3-5-6-9
6. afd: 1-2-11-15
Pris: 288 kroner.





---------------------------------------------------------------------------
Skrevet af Børge d. 8. jan. 2012

Hej Alle
 
Som de fleste ved , startede Pif i dag i Odense, Pif fik en normalt ødelæggede galop på fra start, men Anders satte efter feltet, havde på det tidspunkt omkring 50 meter op til den førende. Løbet var 1600 meter, så der var ikke tid at slappe af,  med 800 meter igen kører Anders ud til angreb, med 3 spor sidste sving slutter Pif rigtig godt af, og bliver nr. 5.
 
Med tanke på 50 meter galop, tidlig angreb, 3 spor, 1 start efter pause, så  gik Pif ikke mindre fantastisk,  Pif virker til at være hvor hun var som 3 åring, ser godt ud, rigtig tilpas, virker til at have overskud.
 
Nu ser vi hvordan hun tager starten, så finder vi på noget til næste gang.
 
Ses Lørdag kl 12.30 til Generalforsamling.
 
Børge



---------------------------------------------------------------------------

D. 3. januar 2012.

Startlisten er kommet til Fyn, Pif har fået nummer startspor nummer 2 på 1600 m.

I kan hente programmet ved at klikke på linket.

 
http://www.fvb-odense.dk/files/pub/4587.pdf
----------------------------------------------------------------

Skrevet af Børge d. 30. dec. 2011

Pif træner godt.
 
Pif var med på lunden i onsdag for at få et hurtigarbejde, Hvis hun gik godt, og Anders var tilfreds med hende, var det planen at hun skulle starte søndag d. 8 Januar i Odense.
 
Pif løb omkring 1.20, med en afslutning på 1.14 de sidste 500.
 
Fin i stilen, godt tilpas, så Pif starter i Odense.
 
Forventninger er at hun skal gå et godt løb, roligt oplæg, så må vi se hvad der er at skyde med til slut.
 
Håber at se nogen af jer.
 
Kan i have et godt Nytår.
 
PS. Jeg mangler stadig svar omkring generalforsamlimgen fra nogen af jer.
 
Børge
----------------------------------------------------------------

Skrevet af Lea

Pif i rutineløb på Falster.
Torsdag d. 1 december 2011
På lørdag starter Pif i et rutineløb på Nykøbing F. travbane,  for at vi kan få en fornemmelse af hvor hun er, og se hende på banen, nu hvor hun ellers primært træner hjemme på gården. Der er fastsat tid for løbet, og der må ikke køres stærkere end tiden 1.25. Af sammen årsag betragter vi det som et træningsarbejde, men skulle nogen have lyst til at komme forbi og se det, så køres løbet ca. kl. 11.50.
Der køres ikke andre løb denne dag.



----------------------------------------------------------------

SmilerEndelig lidt nyt

Skrevet af Lea

Træningen er genoptaget efter pause.
Onsdag d. 2 november 2011
De sidste par måneder har der været lidt stille omkring Pif, da vi efter Aalborg valgte at give hende en pause. Hun har ikke været helt i orden i år og det har været svært at udpege en konkret årsag, så det virkede mest hensigtmæssigt at give hende fri.
Pr. 1 november er Pif så småt startet på træning igen og planen er nu at se tiden an, til Pif viser os at hun er startklar, og ikke mindst at hun har gejsten igen. 



----------------------------------------------------------------